Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Info til nye forældre

VELKOMMEN TIL BAKKEGÅRDENS BØRNEHAVE OG VUGGESTUE.

Vi glæder os til at lære Jer og Jeres barn at kende og vi ser frem til et godt samarbejde.

Vi er en børnehave og vuggestue under samme tag. Pt. har vi 12 vuggestuebørn og ca. 43 børnehavebørn fordelt på 3 stuer.

Vi er et hus som lægger vægt på den gode og hyggelige stemning.

Når barnet kommer fra en kommunal dagpleje bliver de praktiske oplysninger vedrørende barnet automatisk overført til Bakkegården via Infoba.

Det er et stort skridt at starte i vuggestue/børnehave. Alle de bekymringer, der opstår er naturlige. Men heldigvis forløber skiftet sædvanligvis uden de store problemer. Vi vil dog opfordre til, hvis det er muligt, at I tilrettelægger den første tid i Bakkegården således, at barnet får en stille og rolig opstart med nogle korte dage i starten. For at dagligdagen skal fungere for jeres barn, er det vigitgt at vi får lært hinanden godt at kende. Det sker ved, at du/I fortæller om barnet, familien og dit/jeres behov, ønsker og forventninger til os.

Ved aflevering hjælper I barnet med at komme af overtøjet, sætte madkassen i køleskabet og hænge klodsen.

Husk tydeligt navn på madkasse,frugtpose og tøj

 

Aflevering og afhentning:

Vi bestræber os på, at barnet får en god start på dagen. Vi siger godmorgen og hjælper gerne med at vinke til mor eller far.

Når i kommer skal I sætte barnets klods på det tidspunkt, hvor barnet skal hentes og flytte klodsen tilbage, når I henter. Det er vigtigt for Jeres barn, at I som forældre overholder afhentningstidspunktet. Ring eller sms, hvis I bliver forsinkede. I skal også give besked, hvis en anden end forældrene henter.

 Af hensyn til barnets deltagelse i aktiviteter og ture ud af huset, vil det være optimalt, at barnet afleveres senest kl. 9.00. Hvis barnet skal være her før, står det på opslagstavlen på barnets stue. Vi kan have forladt huset kl.9.30 - da der kan forekomme spontane aktiviteter. Ikke alt er planlagt.

 

Adresseændring:

Ny adresse, nyt telefonnummer og nyt arbejde skal meddeles med det samme.

 

Forældremøde:

Der afholdes hvert efterår et forældremøde, hvor der også er valg til forældrebestyrelsen

 

Forældresamtaler:

VUggestuen afholder en 4 måneders samtale og farvelsamtale.

Børnehaven afholder en 4 måneders samtale, screeningssamtale og

en skoleparathedssamtale

Og ellers hvis der er er et behov, kan man altid få en samtale. Vi er altid villige til at lytte og give gode råd og vejledning i forhold til barnet.

 

 Syge børn.

Det er vigtigt at give os besked, hvis barnet er syg, holder fri eller møder senere.

Opstår der under ophold i Bakkegården tegn på sygdom hos et barn, vil forældrene blive kontaktet og barnet skal snarest muligt hentes. Barnet kan modtages igen, når det er rask og kan deltage i dagsrytmen igen på normal vis.

 Ved forekomst af smitsomme sygdomme hos børn eller personale, vil det blive bekendtgjort ved opslag på opslagstavlen.

Nedenfor kan du finde et link til Kommunens politik vedr. syge børn og medicinering.

Link 

Giv barnet fridage

"Dagligt ophold i en daginstitution kan sidestilles med dagligt arbejde. Dog har barnet ikke samme mulighed for at forlade sin arbejdsplads, som voksne har. Eller for den sag skyld at skifte arbejde! Der findes fortsat ikke nogen arbejdsmiljølov for børn, hvilket er trist. Men forældre kan hjælpe barnet meget ved at sikre, at det får nogle fridage i ny og næ - sammen med forældrene, samt at barnet hvert år holder ferie på lige fod med resten af familien. Lige som alle andre, har barnet også krav på mindst 5 ugers ferie hvert år."

 Citat fra "Alt om barnet" af Vibeke Manniche.

 

Udmeldelse

Udmeldelse af Bakkegården kan ske til d. 1. eller d. 15. i en måned, men med en måneds varsel og ved henvendelse til Kommunens pladsanvisning.